0
Kurv: 0,00 DKK
Indtast din søgning
 

Dæk

Vi er specialister i dæk !
Kald os bare 'autoriserede' dækspecialister. Vi arbejder med dæk hver eneste dag. Og vi kan hjælpe dig til at vælge præcis den type dæk, der giver dig de bedste køreegenskaber, brændstoføkonomi og sikkerhed.Dæk - valg er i vid udstrækning et spørgsmål om at gå på kompromis – eller omvendt at prioritere. Ønsker du information om dæk, så tjek vores hjemmeside eller kontakt os for råd / vejledning & priser. Pitstop er beliggende midt i Aarhus, hvor vi har vores showroom og værksted. Arbejder eller bor du her, er det derfor nemt at benytte vores værksted, hvis du er punkteret eller bilen trænger til nye dæk. Kører du leasing / firma bil? Pitstop har aftale med de førende leasingselskaber, bl.a. ALD Automotive Al Finans Leaseplan Nordania Leasing NF Fleet Fleeggaard Leasing Derfor kan du roligt henvende dig her, når det drejer sig om dæk, f.eks. afbalancering, lapning af bildæk, nye vinterdæk. Vores kunder er ofte meget krævende når det drejer sig om deres bil og ikke mindst deres hjul. Det ved vi, og derfor tager vi den tid der skal til, for at lave et godt stykke arbejde. 

 

Velkommen til Pitstop's 5 stjernede Dæk - Hotel

Så snart sæsonen skifter, mødes vi altid med samme spørgsmål: Hvad gør vi med de afmonterede vinter- eller sommerdæk? Hvad sker der, hvis du har for lidt plads eller din kælder er for lille, og din garage allerede er optaget?
Ikke noget problem. Vi opbevarer gerne dine dæk/fælge på vores dækhotel, som ligger centralt placeret midt i Aarhus. Vi håndterer også kunder med high performce alufælge, der kræver en special behandling. Derfor har vi valgt at holde vores dækhotel inhouse, så ved du, hvem der arbejder med dine hjul, og vi kan udlevere dine dæk/fælge når det passer dig. Desuden får dine dæk/fælge vores allround service som følger.
  • Mønsterdybde måles, mindst 1,6 mm., vi anbefaler 3 mm.
  • Dækskader - (buler på dæksider, alder/mørnet, hæl/tå)
  • Fælge tjekkes for skævheder/skader
  • Anlægsflader renses på fælg
  • Hjul afbalanceres / optimeres .          
Flere af vores kunder har valgt en VIP løsning og benytter fordelene ved vores dækhotel, hvor deres hjul bliver rengjort ind- og udvendig, så de fremstår som nye, når de skal ud at køre igen. Kontakt os vedr. opbevaring af dine dæk eller fælge på vores dækhotel, så finder vi en løsning som passer dig.

 

EU Dækmærkningen

Det kræves i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1222/2009, at samtlige dæk*,der er produceret efter juni 2012, og som sælges i EU fra november 2012, enten skal bære et mærkat eller ledsages af et mærke, der skal forevises på salgsstedet.

Et eksempel på det nye EU-dækmærkat kan ses her under. Dette mærkat svarer til den almindeligt brugte mærkning af husholdningsartikler, såsom vaskemaskiner og opvaskemaskiner.

Det standardiserede dækmærkat, der er introduceret af Den Europæiske Union i 2012, vil indeholde oplysninger om 3 specifikke præstationer for dæk: vejgreb i vådt føre, brændstofeffektivitet og rullestøj afgivet til omgivelserne.
 

Rullemodstand

En af de kræfter, der indvirker på et motorkøretøjs brændstofeffektivitet, er dækkenes rullemodstand.

Dette fænomen findes, fordi et dæk deformeres, når det kører rundt, hvilket resulterer i energitab i form af varme. Jo større deformation, jo større rullemodstand for dækket og jo mere brændstof kræves der for at få køretøjet til at køre. Lavere rullemodstand betyder med andre ord lavere forbrug af brændstof og dermed lavere udslip fra køretøjet, herunder CO2.

Det nye mærkat vil vise forskellige klassifikationer af "rullemodstand", hvor A er det mest "brændstofeffektive" dæk og G det dårligste i klassen. Den sorte pil (her B) ved siden af klassificeringen indikerer produktets ydeevne.

 

Vejgreb på våd vejbane

Et dæks vigtigste rolle er at sørge for sikkerhed - under alle forhold. Vejgreb i vådt føre er én af de vigtigste præstationer.

Større vejgreb og lavere rullemodstand er imidlertid ofte modstridende målsætninger, der traditionelt kræver en præstationsafvejning. Kunderne vil ved hjælp af den nye mærkningsforordning selv være i stand til at se og vælge deres foretrukne præstationer.

Mærkatet vil vise et udvalg af 7 klassificeringer, hvor dæk med et “A” giver det højeste niveau af vejgreb i vådt føre og “G” det laveste.

 

Udvendigt støjniveau

Trafikstøj er et relevant miljøanliggende, der bestemmes af:  

                •Trafiktæthed og køretøjstyper

                •Kørsel

                •Samspil mellem dæk og vej

Niveauerne for støj afgivet til omgivelserne opdeles i 3 kategorier og måles i decibel (dB) sammenlignet med de nye europæiske niveauer for støj afgivet til omgivelserne, der skal introduceres frem til 2016.

1 sort lydbølge = 3dB mindre end den kommende strammere europæiske grænse.

2 sorte lydbølger = opfylder allerede den kommende europæiske grænse.

3 sorte lydbølger = opfylder den aktuelle europæiske grænse.


Vinterdæks regler 2018